Nyheder

Forårsarrangement i TRØF

Lørdag d. 31. marts 2012 afholder oldboysafdelingen og TRØF forårsarrangement. Klik her for at læse om planen samt tilmelding.

Oprettet d. 3/2-2012 af Peter Sönder

Liverpool FC Soccer School i Nordjylland

Læs denne pdf og få information om Liverpool FC Soccer School i Nordjylland eller se mere på www.liverpoolfodboldskole.dk, www.tvmidtvest.dk/indhold/liverpool-gaester-vildbjerg eller www.liverpoolfc.tv/kids/soccer-school


Oprettet d. 24/11-2011 af Peter Sönder

Ved årets afslutningsfest blev følgende spillere hyldet

Ved årets afslutningsfest for seniorafdelingen blev der traditionen tro kåret Årets Spiller og i år blev det Casper "Super" Nielsen der fik titlen.
Følgende spillere blev yderligere kåret:

Årets Spiller: Casper Nielsen
Årets Fiduspokal 1. holdet: Jes Rødhus
Årets Flidspokal 1. holdet: Marco Witt
Årets Fiduspokal 2. holdet: Chris Andersen
Årets Flidspokal 2. holdet: Thomas Pedersen
Årets Robert Dølhus 2. holdet: Mikkel Redder

Aarets_kaaringer 
Bagest fra venstre Mikkel Redder, Jes Rødhus og Thomas Pedersen.
Forrest fra venstre Marco Witt og Casper "Super" Nielsen.
Fraværende på billedet er Chris Andersen.

Oprettet d. 7/11-2011 af Peter Sönder

Avancement til U19 mesterrækken

Lørdag den 15. oktober kunne FC Solsidens U19 Drenge A med en komfortabel 14-1 sejr over Gug sikre sig oprykning til mesterrække 2 til foråret. Efteråret har budt på en overbevisende præstation med 8 sejre en uafgjort og kun et nederlag i de 10 turneringskampe. ”Efter en lidt famlende start hvor vi lige skulle lære hinanden at kende, sluttede vi af med 7 sejre i træk og en målscore på 46-5. For mig er der ingen tvivl om, at det var det bedste hold, der tog 1. pladsen” siger holdets træner Tom Kjærsgaard, der udover cheftrænerrollen er formand for NUBI. Da FC Solsiden pludselig manglede en træner i en halv års periode, var Tom Kjærsgaard villig til at træde til.
Pr. 1. januar tiltræder Kim Sørensen fra Gug på en halvandet års aftale som cheftræner i U19. ”Vi har i længere tid været på jagt efter Kim Sørensen”, fortæller FC Solsidens ungdomsformand, Michael Laden. ”Så da Kim først var klar pr. 1. januar, måtte vi finde en løsning i efterårssæsonen, og det viste sig præcist som forventet, at Tom Kjærsgaard var den rette mand til opgaven. ”Tom er en af de mest kompetente og erfarne trænere vi råder over, så jeg er utrolig glad for, at vi fik ham overtalt”, fortsætter Michael Laden. ”Vi råder over 35 U19 spillere, og det er af meget stor vigtighed, at vi kan fastholde så mange som muligt af dem, og gerne tilføre flere udefra. Det store arbejde der udføres i FC Solsiden, forventes hver sommer at ende med, at vi kan sende nyt blod op i de 3 seniorafdelinger, og det har vi altid været utrolig dygtige til”.
FC Solsiden er i øjeblikket på udkig efter en makker til Kim Sørensen, som ansvarlig for 2. holdet. Holdet, der spiller i B-rækken, har et stort potentiale, og der forventes en topplacering i foråret.

Der var lufttur til Tom Kjærsgaard, da sejren var i hus og avancementet var en realitet.

Kim Sørensen (til venstre) overtager cheftrænerrollen efter Tom Kjærsgaard

En flok dygtige og glade fodboldspillere sammen med deres trænere.

Oprettet d. 26/10-2011 af Peter Sönder