Menu

Sæsonstart 2019 nærmer sig for herresenior

image
29. marts 2019 kl. 13:10
I denne weekend starter de fleste herreseniorrækker op med første kamp i sæsonen, men for NUBIs vedkommende går der lige én uge før 1. holdet skal i aktion i kampen om point. Læs mere her...

Det er først lørdag den 6. april at første kamp venter hvor turen går til Hasseris og et møde med Aalborg KFUM. Her er der kampstart kl. 13.00.

I stedet for turneringskamp denne weekend er der arrangeret en træningskamp for 1. holdet. Normalt møder vi for det meste hold vi kender godt, men lørdag venter der en helt ny modstander i svenske Hvetlanda GIF. Svenskerne, der normalt husere i den svenske Division 4, er på træningslejr i Vrå og det bliver ogå her at kampen spilles. Kampstart er kl. 15.30.

I lighed med 1. holdet skal NUBIs 2. hold i serie 4 heller ikke spille turneringskamp denne weekend. Her venter første modstander også næste weekend og det er ikke mindre end et lokalbrag mod Nørresundby FB. Den kamp spilles søndag den 7. april kl. 12.00.

Også 3. holdet i serie 6 skal planmæssigt i aktion næste weekend i første kamp i turneringen. Søndag den 7. april skal holdet en tur til Moseby og der er kampstart kl. 13.00.

Luk