Menu

Turneringsstart for 1. holdet i efteråret 2018

image
14. august 2018 kl. 11:02
Efter en kort sommerpause og endnu kortere opstart er NUBIs 1. hold nu klar til første kamp i denne sæson hvor man stadig er at finde i serie 2. Læs mere her...

Efter en kort sommerpause og endnu kortere opstart er NUBIs 1. hold nu klar til første kamp i denne sæson hvor man stadig er at finde i serie 2. I aften, tirsdag den 14/8, drager holdet syd for fjorden og møder Aalborg KFUM fodbold. En modstander vi har mødt flere gange de sidste par år og der er altid garanti for spændende kampe.

Som nævnt har opstarten været kort og har været præget af mange der stadig har afholdt sommerferie så det skal blive spændende at se om holdet er hvor de skal være. Det er blevet til en enkelt træningskamp hvor det blev 2-2 mod JS holdet fra RKG. Desværre blev en aftalt træningskamp mod Aalborg Freja aflyst da modstanderen ikke kunne stille hold.

I den korte sommerpause har holdet også budt velkommen til et par nye ansigter og det skal blive spændende at se om cheftræner Carsten Reberholt har dem i spil til aftenens kamp.

Kig forbi Aalborg KFUMs baner i aften og støt de gule - kampstart er kl. 19.00!

Luk