Menu

5. dec: "Fællesskab og sammenhold kendetegner NUBI"

05. december 2014 kl. 07:56
I året hvor NUBI fylder 75 år år har vi valgt at kigge lidt tilbage på nogle af de profiler der har repræsenteret klubbens 1. hold igennem tiderne. En lille julekalender hvor vi hver dag åbner en ny låge og hører fra en tidligere 1. holdsspiller.

Bag dagens låge skal vi møde Bo Storm Madsen. Spørger man hans tidligere holdkammerater var han en hård hund på banen, fightede og tacklede igennem, og efterlod et noget andet indtryk end den folkekære tv vært vi kender fra TV2 Nord. Det blev til 28 kampe for Bo inden han måtte stoppe på grund af arbejdstiderne som tv vært.

 

Navn Bo Storm Madsen
Position på banen: Defensiv midtbane
Alder: 43 år
Antal kampe: 28

 

Hvad laver du i dag?
- I dag spiller jeg ikke længere fodbold, men dyrker mest langrend.

 

Hvordan var din debut for NUBIs 1. hold?
- Jeg følte mig helt fra begyndelsen både sportsligt og socialt utrolig godt modtaget, da jeg begyndte at spille NUBI i vinteren 2002.

 

Hvad har været din største fodboldoplevelse?
- Min største fodboldoplevelse er dog ikke fra NUBI, men fra min barndomsklub Søndersø og fra da vi rykkede op i Fynsserien slut-firserne.

 

Er der nogle holdkammerater, trænere eller ledere du vil fremhæve fra din aktive tid i NUBI?
- Jeg synes, at noget af det der kendetegnede NUBI var det store fællesskab og sammenhold, men skal jeg fremhæve een person, må det være Marco Witt, som jeg synes med sit humør, drive og engagement både på og uden for banen er en alle bør blive inspirerede af.

 

undefined

Foto: Benny Rytter (TV2 Nord)

Redaktionen ligger ikke inde med billeder fra Bo Storm Madsens tid i NUBI. Skulle der være nogle læsere der har billeder hjemme i skuffen må de her sendes til dallex@gmail.com  og så vil de komme på løbene.

Luk