TRØFFESANGEN 2013
Mel.: I´m Forever Blowing Bubbles
der var én, der var to…, der var niogfyrre på tur
og barometret stod vist slet ikke på sur
endnu en gang – og det er ikke en and
var det med fjeldbøndernes Norwegian
i Gatwick stod der en mand, som han skulle
uden porteføljes og vores dejlige Mulle
bussen var hvid og lige tilpas
selv om Gordon med snakketøjet ikke gav gas
på Greyhound ventede pubbefar så flot
øl efter lukketid var ganske godt
værelser til tre var ret så svært
på trods af snorken så blev det vel lært
english breakfast med pølser og bønner
helt nifff, som jeg det skønner
for muligheden for at ryge tobak
er der vel også nogen, der skylder en tak
første stop på en fredag var et stadion fra emirater
et helt arsenal med uden pirater
tørstige var dog allerede en lille skare
af sted gik det hurtigere end en hare
så var der Gordon der kørte lidt dørtræk
hen over kantstenen - oh ve og skræk
Dickens´ Inn og frokosten kom til at skride
men så kunne hjulene på bussen atter glide
Sambrooks bryggeri ventede i det fjerne
gratis mad – det var en gut med hjerne
en stor mand med skæg, der viste rundt
masser af vitaminer – øl er ualmindelig sundt
i bussen humøret fik endnu en tand
præsidenten vist lidt af en sprællemand
nu kunne der spilles hasard og kigges på hunde
rigtig sjovt – har lyst til at blive fast kunde
inden natten faldt på skulle der tankes op
Greyhound var klar til at løsne ankerets prop
men skidt kultur måtte præsidenten sande
ingen harmoni mellem England og øl fra andre lande
lørdag med uden bus og med gode ben
fra Carshalton det gik over stok og sten
nogen måtte melde pas og tage en vogn
ingen panik – højt til loftet i vores sogn
Victoria, og det er ikke dronningen, vi mener,
var vores landingsplads lidt sener´
War Museum og Churchills hule fra krigen
ganske få var i dem “nyfigen”
de fleste ville hellere med præsidenten gå
Parlament og Westminster Abbey så flot der stå
Downing Street og Trafalgar Square med Nelson i top
næsten alle fulgte trop efter øl på en pub
James Cook, St. James´ Park og Buckingham Palace
hvor Victoria sad og tronede i al sin stads
Hard Rock Cafe, tissepause og endnu en pub
så var det for præsidenten tid at sige stop
ved Green Park Station så var det slut
på teaterbilletter præsidenten måtte bruge meget krudt
med undergrund mod Upton Park det gik
mon alle fish-n-chips fra Østlondon fik
på Green Street suget i maven det kom
selv om sækken langt fra var tom
legendariske Boleyn Ground ventede forude
Chris og Lisser var vist lige ved at tude
højt at flyve dybt at falde
et fortjent nederlag, det så nok alle
Everton så klart var bedst
denne gang altså ingen sejrsfest
på tapetet var der så gys og mord
Simon Law var ikke sparsom med ord
en spændende historie med humor og fagter
Jack the Ripper – den sande – man stadig jagter
så blev det søndag med kager på bordet
dagens aktiviteter skulle på sporet
Krystalpaladset mod Svanesøen var der 18, der gad
mens resten søgte mod Bath og det romerske bad
en lille gruppe havde fået nok og rejste hjem
helt så slemt var det vel ej – og vi tilgiver dem
højt til loftet og mildhed er godt
og det må alle gerne sluge helt råt
præsidenten den store gevinst havde vundet
øl til næsten alle – inden han sig fik sundet
på rastepladsen hylden med øl han rydder
det ikke høvdingen og væbneren fryder
fællesskab og dejlig mad på vores kro
det varede noget, inden der blev ro
udenfor en pint skulle bydes
samvær og miljø her fint kunne nydes
det blev mandag og næstsidste dag
at finde OL-Parken var ingen nem sag
vores guide – Anne-Marie – endelig blev fundet
og mange olympiske seværdigheder rundet
Fulham Academy det lykkedes ej
academies vender ikke lige vores vej
til frokost i Wimbledon vores bus så røg
inden Greyhound og de ”hjemlige” strøg
teater med Beatles og Let It Be
koncert eller musical – de kunne det li´
de trætte til U18-bold lokalt i mørket forsvandt
Fairclough her bød op til dans så elegant
på Greyhound tak og farvel vi siger
efter et snarligt gensyn vist alle higer
en tur på Themsen dog stadig tilbage står
fra Westminster til Greenwich rejsen går
kun ét ord dækker i præsidentens gemak
tre små bogstaver med stort siger TAK
man kan vist roligt med nakken knejse
at vi sammen så mange så dejligt kan rejse
Kom glad – og der er højt til loftet!
(Skrevet af Præsidenten efter den dejlige tur til London i 2013).