Menu

Kampbanen får nye målfelter

image
30. maj 2016 kl. 14:19
I samarbejde med Aalborg Kommune får vi lagt nyt græs/kunstgræs i målfelterne på kampbanen. Læs mere her...

I NUBI har vi længe haft problemer med store områder i målfelterne på kampbanen hvor græsset ikke har haft optimale vilkår.

På kampbanen i NUBI er udfordringen at vi ikke kan forskyde banen og dermed fordele belastningen af banen. Det har man kunne se igennem flere år hvor især vores målfelter har været hårdt belastet med store områder uden græs og kun jord.

I et samarbejde med Aalborg Kommune forsøger vi nu at gøre noget ved problematikken. Kommunens folk er gået i gang med at nedlægge XtraGrass i de områderne i målfelterne hvor der næsten kun har været jord. XtraGrass består af 50% kunstgræs og 50% naturligt græs, er fra Holland og bliver brugt i stor udstrækning dernede.

Aalborg Kommune har tidligere testet XtraGrass på et område ude ved AaB til stor tilfredshed så vi forventer og håber på et super resultat hos os.

I og med Kommunen er gået i gang med udskiftningen nu, betyder det også at kampbanen ikke vil blive benyttet mere i forårssæsonen. Derfor vil kampe i den resterende del af sæsonen blive afviklet på de nederste baner.

Det forventes at kampbanen står klar til brug når efterårssæsonen starter op igen i august.

Luk