NUBI sælger juletræer på Nr. Uttrup Torv 2016

Traditionen tro sælger NUBI juletræer på Nr. Uttrup Torv og vi står selvfølgelig også klar i år.
Første åbningsdag er 1. søndag i advent, nu på søndag den 27. november fra kl. 10.00-16.00.
Derefter er næste åbningsdag lørdag den 3. december og så er der ellers salg af juletræer hver dag indtil jul.
Støt din lokale fodboldklub og køb dit juletræ på Nr. Uttrup Torv.
Lidt historie om NUBIs Juletræessalg:
NUBI startede med at sælge juletræer i 1965. Da var det Harald Pedersen der solgte om eftermiddagen og så Ivan og Iver Jensen samt koner om aftenen. Ind imellem hjalp bestyrelsen også med at sælge, mest i weekenderne. Der blev også æavet nogle fantastiske juledekorationer, som var en kæmpe succes og gavnede flot til klubkassen.
Salgstedet har varieret en del igennem årene. I et par år stod man på en mark hvor McDonnalds nu ligger. I mange år stod man også i et hjørne på Nr. Uttrup Torv men de sidste mange år har placeringen været græsområdet ved Torvet.
I 1960'erne og 70'erne lavede NUBI også 300 kalenderlys, som vi solgte på én aften. En seniorspiller med bil og to ungdomsspillere fik udleveret en rute og i løbet af 2-3 timer var alt solgt.