NUBIs hjemmeside skifter platform

Som du kan se har NUBIs hjemmeside ændret design. Det er DBU der tilbyder denne hjemmeside skabelon løsning under navnet Klub-CMS og de har skræddersyet designet til fodboldklubber. Vi har så brugt deres skabelon til at designe hjemmesiden som vi synes den skal se ud. Vi er glade for resultatet og DBU opdaterer løbende deres løsning så der kommer hele tiden nye features til.
Her er nogle af de tiltag den nye hjemmeside indeholder:
• En hjemmeside der automatisk tilpasser sig brugerens enhed (mobil, tablet, PC)
• Live-score på alle klubbens hold
• Integration til andre DBU-systemer fx. KampKlar
• Stillinger og resultater opdateres automatisk
• En hjemmeside udviklet i samarbejde med klubberne
Vores hjemmeside er stadig under udarbejdelse og der er enkelte menuer der stadig mangler indhold, men vi er godt på vej. Vi hører gerne fra vores brugere med ris og ros, og skulle du sidde med en god ide til indhold, skal du ikke tøve med at give lyd fra dig.
Kontakt gerne dasv1980@gmail.com
Vi håber I vil tage godt imod tiltaget og skulle der sidde nogle af jer derude der har lyst til at bidrage med indhold til siden må I også gerne kontakte os.