Nyt æresmedlem i NUBI
Frank begyndte sit lederarbejde i NUBI som klubformand i november 1988 og varetog posten indtil 1999. Herefter sagde han ja tak til at overgå til kassererposten og har varetaget den post med stor omhu indtil foråret 2014.
Frank er kendetegnet ved at være troværdig, principfast og vil gerne finde fornuftige og retfærdige løsninger på udfordringer i ledelsesarbejdet. Han er omhyggelig og vil gerne bruge tid på at tænke løsningerne igennem.
Udover ledelsesarbejdet har Frank også ydet en stor indsats i andre sammenhænge som f.eks. når NUBI har haft medhjælpere i gang ved Grøn Koncert.
Stort tillykke til Frank.
Bestyrelsen
Du kan se klubbens øvrige æresmedlemmer her...