Menu

1. holdet foran spændende afslutning

image
27. oktober 2016 kl. 10:43
På lørdag har NUBIs 1. hold sidste kamp i årets serie 2 pulje og der er i den grad stadig noget at spille for. Læs mere her…

Holdet ligger inden lørdagens kamp på 2. pladsen, men har stadig en chance for at rykke op i serie 1 – om end chancen må siges at være lille. NUBI skal en tur til Aalborg KFUM og kun en sejr tæller hvis man skal bibeholde chancen. Samtidig skal rækkes 1. plads, Gug, spille hjemme mod Hals og de må ikke vinde den kamp.

 

Her kan du se den aktuelle stilling i serie 2 puljen:

 

Netop førerholdet fra Gug mødte NUBI på hjemmebane i sidste runde hvor det blev til en overbevisende sejr på 4-1. Her sprudlede NUBIs offensiv endnu engang og kan holdet levere det samme i lørdagens kamp burde det også række til sejr.

 

Træner Torsten Møller Jensen har inden lørdagens kamp udtalt sig til fodboldmediet LigaBold.com:

 

- Vi har store forventninger til kampen mod Aalborg KFUM. Vi SKAL vinde kampen for at have en chance for oprykning og Aalborg KFUM skal vinde for at have en chance for at undgå nedrykning. Så jeg er sikker på at det bliver en kamp med masser af nerve og mange nærkampe siger Torsten Møller Jensen til mediet Ligabold.com.

 

- Aalborg KFUM er kommet med en slutspurt og har derfor stadigvæk en lille chance for at overleve. De har fundet nogle ”gamle” spillere frem til de sidste kampe og det har helt sikkert forstærket dem I forhold til vores sidste kamp imod dem siger Torsten Møller Jensen.

 

- Vores motivation er stor. Vi skal vinde for at have en chance for oprykning og vi kommer også til KFUM for at hente 3 point. Jeg håber vi kan fortsætte vores gode spil fra de sidste kampe og kan vi det så er jeg også sikker på, at Vi tager sejren. Så kan vi kun håbe på at Hals tager point fra Gug. Skulle det ske er Hals naturligvis velkommen til vores afslutningsfest slutter Torsten Møller Jensen.

 

Lørdagens kamp bliver samtidig Torsten Møller Jensen sidste i spidsen for holdet efter to års trænergerning i NUBI. Lad os håbe han kan afslutte med en oprykning.

 

Hop på cyklen eller ind i bilen og tag en tur ud til Hasseris og støt Nr. Uttrup holdet frem til sejr. Samtidig må vi alle sende en venlig tanke til Hals der skal tage point fra Gug.

 

Kampstart i Aalborg KFUM er lørdag kl. 13.30!

 

 

 

 

Luk