Menu

1. holdet klar til sæsonstart

image
Daniel Svendsen
01. april 2015 kl. 08:14
Forårets sæson står for døren og første kamp for NUBIs 1. hold fløjtes op i morgen, skærtorsdag den 2. april kl. 13.00 hvor Aalborg Chang kommer på besøg.

2 måneders optakt på kolde og hårde baner er slut og nu skal der spilles på græs. Kampen har indtil det sidste været i fare for aflysning, pga. de lave temperaturer og det meget vand der er kommet i marts, men Aalborg kommune har givet grønt lys så Knald Hart Lane er spilleklar. Men køn er den ikke, så det polerede tekniske spil må man nok vente til længere henne i turneringen med.

Holdets nye træner, Torsten Møller Jensen har set mange spillere an i optakten og det ser positivt ud inden turneringen går i gang. Vi har fået lidt tilgang til truppen i form af de unge Bendix Sørensen og Kasper Nielsen Düring der begge er kommet til fra Storvorde, samt den rutinerede målmand Steen Holme der senest har spillet i Gjøl.

I forhold til sidste år har vi mistet en enkelt mand – den stærke keeper Anders Madsen. Der er ingen tvivl om at det bliver en stor opgave for vores målmænd at udfylde handskerne efter Madsen, men truppens keepere er klar til opgaven.

I optakten til sæsonen har holdet spillet 6 træningskampe som er endt sådan her:

Lørdag den 14. februar NUBI - B52 (s.2) 2-1     Rødhus, Bendix
Lørdag den 21. februar NUBI - FC Solsiden (s.1) 2-3   Thøger, Bette
Mandag den 2. marts AaB (s.1) - NUBI 2-2   Mariager, John Martin
Lørdag den 7. marts Læsø (s.3) - NUBI 2-5   4 x Thøger, John Martin
Lørdag den 14. marts Aars (s.1) - NUBI 6-3   Thøger, Rødhus, Bette
Lørdag den 21. marts Brønderslev (JS) - NUBI 2-3   Rødhus, Thøger, John Martin


Ventetiden er ovre og det er tid til bold på stadion igen. Vi håber at se mange af de trofaste tilskuere til endnu en spændende sæson med mange store øjeblikke. Lad os starte med 3 point skærtorsdag!

 

Vel mødt!

Luk