Menu

Bolden ruller igen for 1. holdet

image
29. juli 2015 kl. 13:52
Bolden ruller igen i NUBI, hvor klubbens 1. hold har taget hul på træningskampene som optakt til første turneringskamp i serie 2

Bolden ruller igen i NUBI, hvor klubbens 1. hold har taget hul på træningskampene som optakt til første turneringskamp i serie 2, hvor Aalborg KFUM gæster Knald Hart Lane den 11. august.


HJØRRING IF, serie 2 – NUBI

Første træningskamp blev spillet søndag den 26. juli på Vrå’s kunststofbane imod Hjørring IF’s serie 2 mandskab. En hård sidevind prægede kampen, alligevel bød kampen på godt fodbold fra begge mandskaber der spillede godt til.

NUBI var dog klart farligst, og kom fortjent foran 1-0 på mål af John Martin. HI udlignede i starten af 2. halvleg på en tilfældig chance, der dog blev sparket prompte i mål, bag en velspillende Emil Strauss.

Casper Nielsen meldte sig efterfølgende ind i kampen med to flotte assists. Den første med en erobring midt på banen og med et flot lop over HI’s bagkæde fandt han Jes Rødhus der ligeså flot loppede den over en chanceløs HI keeper.10 minutter senere udspillede næsten samme scenarie sig. Casper Nielsen erobrede igen bolden på midten, og med et par gode træk forsøger han med et lop fra 25 meter, hvor HI keeperen spræller forgæves, bolden tager dog overliggeren, men Mathias Carlsen er fuldt med i feltet og kan umarkeret heade bolden i kassen til slutresultatet 3-1.

 

Hjørring AIK Frem, serie 2 - NUBI

Anden træningskamp blev spillet tirsdag den 28. juli også på Vrå’s kunststofbane, denne gang imod Hjørring AIK Frem som også spiller serie 2. Denne gang havde vinden lagt sig men til gengæld havde banen fået så meget vand, at der mere blev tale om engang vandpolo end fodbold. Torsten var flere gange bange for at Casper Nielsen ikke kunne bunde på midten af banen grundet de store mængder vand.

Begge hold gik trods forholdene frisk til opgaven. AIK Frem startede bedst de første 15 min. Jes Rødhus var dog flere gange farlig, men en sikker sidste skanse hos AIK Frem forhindrede en NUBI føring. Keeperen måtte dog give fortabt, da Marco Witt efter 20 min svingende tordenstøvlen og udplacerede AIK Frem keeperen.

Kampen bølgede efterfølgende frem og tilbage, fortsat med NUBI som det farligste hold, alligevel får AIK Frem udlignet efter et indlæg i første halvlegs sidste minut. I anden halvleg sidder Hjørring Frem mest på spillet, men bliver ikke rigtig farlige. Efter en times spil bryder Frederik Nøhr igennem på højre kanten og med et flot indlæg finder han Philip Schnoor i boksen der sikkert header bolden i kassen til NUBI føring på 2-1. I kampens overtid får Hjørring Frem udlignet til kampen resultat 2-2 efter en situation, hvor bolden stopper i vandmasserne og snyder NUBI defensiven.


Sidste test inden sæsonstart er på lørdag den 1. august mod Jetsmark U19 / serie 2 på udebane i Pandrup.

Luk