Sæsonen er slut for seniorafdelingen

Lørdag den 29. november kunne afdelingen afholde den traditionsrige afslutningsfest og alle festede og fejrede den særdeles godkendte sæson.
1. holdet i serie 2
Klubbens flagskib var i første halvdel af 2016 placeret i serie 3, men her rykkede man op ganske sikkert så det blev kun til det halve år i den række.
Det var samtidig i foråret at holdet startede det flotte ”pokaleventyr”. I foråret blev det bl.a. til sejre over tre serie 2 hold og Brønderslev fra JS1, inden man i efteråret skulle op mod Jammerbugt FC fra 2. division. Her leverede NUBI en flot præstation og den opdinære kamp endte 3-3. I den forlængede spilletid måtte NUBI give fortabt og Jammerbugt FC vandt med 5-4.
Lørdag den 29. oktober spillede holdet sidste kamp i serie 2 sæsonen og der var stadig en mulighed for oprykning til serie 1. Her var man dog afhængig af af resultatet i kampen Gug – Hals FS og det faldt desværre ikke ud til vores fordel. Samtidig kunne NUBI ikke selv gøre det færdig hvor det kun blev til 3-3 mod Aalborg KFUM, et resultat der betyder at KFUM må en tur ned i serie 3. NUBI sluttede serie 2 sæsonen med en 3. plads.
Sæsonen for 1. holdet har været godkendt. Man har frem til sidste spillerunde været med i toppen og har leveret rigtigt flot fodbold. Angrebsspillet har været sprudlende og vi har oplevet flere storsejre i løbet af sæsonen. Det tegner godt til den kommende sæson.
Øverst på topscorerlisten for efterårssæsonen blev John Martin Sørensen med 12 mål i 15 kampe skarpt forfulgt af Tommi Fabricius med 9 mål i 12 kampe.
Ved afslutningsfesten i lørdags blev der også taget afsked med træner Torsten Møller Jensen der stopper efter to år i klubben. Afløseren bliver Henrik ”Siller” Pedersen der efter flere år i Lindholm nu skal prøve kræfter med de gule i den anden ende af Forbindelsesvejen.
Ny assistenttræner til 1. holdet
Trænerteamet bliver i øvrigt udvidet til den kommende sæson. Siller vil blive assisteret af Casper Nielsen der træder ind i en rolle som spillende assistenttræner.
Bfv. Målmandstræner Peter Redder, Christian Øie Sørensen, Lasse Nielsen, Jes Rødhus, Mikkel Christensen, John Martin Sørensen, Emil Strauss og træner Torsten Møller Jensen.
Ffv. Jeppe Smith, Steen Holme, Mathias Carlsen, Marco Witt, Mathias Blankensteiner, Morten Mariager, Mikkel Pedersen og Tommi Fabricius.
2. holdet i serie 4
Det blev en rigtig god sæson for klubbens 2. hold. Holdet startede ellers ud med at tabe 4-2 mod FC Dansom, men efterfølgende blev det til 12 sejre og én uafgjort kamp, og det resulterede til en ganske fortjent oprykning.
3 runder før afslutningen kunne oprykningen sikres til serie 3 da Vejgaard var på besøg. Det blev til en 1-0 sejr til NUBI og holdet skrev dermed historie. NUBI har aldrig tidligere haft et 2. hold så højt placeret i rækkerne og det skal blive spændende at se holdet i serie 3.
Holdet har været en blanding af rutinerede tidligere 1. holdsspillere, nogle af de faste 2. holdsspillere og nye unge tilflyttere og det har været et godt mix må vi konstatere.
Topscorer for 2. holdet blev Christian Aabech og Nicklas Alexander Jensen med hver 5 mål efterfulgt af Kasper ”Kippi” Haslund Jakobsen, Lasse Barth, Mathias Søndergaard og Michael Søbygge med 4 mål.
Træner Daniel Svendsen står også i spidsen for holdet når der startes op igen efter vinterpausen.
Bfv. Mathias Søndergaard, Philip Schnoor, Michael Søbygge, Jonas Kristensen, Christian Aabech, Rasmus Horndal, Emil Strauss og træner Daniel Svendsen.
Ffv. Thomas Leer, Christian Øie Sørensen, Mathias Carlsen, Jimmi Lindstrøm Nielsen, Karsten Nielsen, Kasper Haslund Jakobsen og Rasmus Tørring.
3. holdet i serie 6
I de sidste par år har NUBI haft et 8-mandshold tilmeldt som 3. hold, men vi har længe haft et ønske om at konvertere det til et serie 6 hold. Inden efterårsturneringen blev det besluttet at forsøge med et 11-mandshold i serie 6 da der efterhånden var nok spillere i seniorafdelingen.
Holdets første sæson i serie 6 må siges at have været en stor succes. Det endte med en oprykning til serie 5 og holdet har leveret rigtigt flotte kampe i den overståede sæson. Der er brugt mange spillere i sæsonen, men kvaliteten har været høj fra dem alle og en flot oprykning kunne sikres én runde før sæsonafslutningen.
Topscorer for 3. holdet blev Shaun Webster med 8 mål efterfulgt af Kasper ”Kippi” Haslund Jakobsen med 7 mål.
Trænerne Lasse Christensen og Lasse Lund Thomsen forventes at fortsætte til næste sæson.
Bfv. Mugesh Arunagirinathan, Frederik Møller, Brian Kunz, Rune Bundgaard, Marc Brodersen, Martin Christensen og træner Lasse Christensen.
Ffv. træner Lasse Thomsen, Anders Larsen, Rasmus Tørring, Lasse Christiansen, Martin Møller Christensen, Thomas Leer og forrest Kaspar Leer.
Damesenior
I foråret 2016 blev NUBI kontaktet af en gruppe piger der efter en pause ønskede at starte op med fodbold igen. NUBI har ikke haft et selvstændigt dameseniorhold i flere år og senest havde man få spillere med i holdsamarbejdet FC Solsiden. Derfor havde vi ikke umiddelbart et hold pigerne kunne træde ind på.
Da de fleste af pigerne ikke havde spillet i lang tid og de var en større gruppe kunne de se nogle udfordringer ved at starte op i en klub hvor dameafdelingen allerede kørte på skinner. Derfor indgik vi i en dialog mht at opstarte damefodbold i NUBI regi igen.
Fra efteråret 2016 fik vi tilmeldt et hold i damesenior serie 2. Sportsligt har det været et år med stor modstand, men pigerne har vist gode takter og med så mange spillere der ikke har spillet i lang tid må vi forvente at man starter fra bunden.
Sæsonens højdepunkt må være det uafgjorte resultat mod naboerne fra Nørresundby FB, i en kamp hvor NUBI pigerne spillede godt og havde fortjent sejren.
Jimmi Lindstrøm Nielsen har været træner for pigerne i efteråret og han fortsætter på posten igen efter vinterpausen. Det skal blive spændende at følge pigerne i næste sæson.
Standerhejsning 2017
Den officielle opstart til forårssæsonen bliver med den traditionelle standerhejsning. Det bliver lørdag den 4. februar kl. 13.00 hvor klubbens seniorafdeling og oldboysafdeling er velkommen til en let omgang træning efterfulgt at suppe i klubhuset.
Tak for et flot 2016! Vi ses i 2017!