Menu

Sejr til serie 2 i første træningskamp

image
12. februar 2017 kl. 15:03
Lørdag spillede NUBIs serie 2 hold første træningskamp som optakt til den kommende sæson. Læs mere her...

Holdet var en tur på besøg i Støvring for at møde deres Jyllandsseriehold. SIF har været i gang længere tid end NUBI spillerne og med en placering i JS kunne man godt frygte at NUBI blev løbet over ende. Men sådan gik det langt fra.

Det blev til en flot 4-1 sejr. Målene scoret af 3 x Mathias Blankensteiner og Jes Rødhus. 

Selvom det var NUBI spillernes første kamp i år var det ikke til at se. Der var mange gode ting at tage med fra kampen for cheftræner Henrik Siller. Spillerne leverede alle en flot indsats, og det var opmuntrende med så godt spil så tidligt i opstarten.

 

 

2. holdet også i kamp

NUBIs 2. hold i serie 3 var også i kamp lørdag. Det var også holdets første træningskamp efter oprykningen til serie 3 og modstanderen var Gug Boldklubs serie 3 hold. Det blev også til en NUBI sejr i denne kamp med cifrene 3-0. Målene blev scoret af 2 x Brian Dorum og Kasper "Kippi" Haslund Jakobsen.

- Kampen bar præg af at være første træningskamp for holdet. Spillerne skulle bruge lidt tid på at finde rytmen og hinanden efter en lang vinterpause, men spillet blev gradvist bedre som kampen skred frem. Holdet stod fornuftigt på banen og gav ikke mange chancer væk og det var fedt at se alle give den godt med gas her i første træningskamp siger træner Daniel Svendsen.

- Vi havde flere nye spillere med til kampen og det var skønt at se dem alle vise sig flot frem. I opstarten gælder det bl.a. om at få set alle an, få banket noget form i spillerne og så skal vi toppe til turneringen starter i april slutter Daniel Svendsen.

Brian Dorum kunne midt i 2. halvleg tage plads på udskiftningsbænken/snebunken efter to mål i lørdagens kamp.

 

Næste kamp for begge seniorhold bliver lørdag den 18. februar hvor der er arrangeret intern kamp mellem de to hold. Kampen spiller kl. 11.00 på kunstgræsbanen ved Nørresundby FB.

Luk