Menu

Status halvvejs i sæsonen

image
15. september 2015 kl. 08:31
NUBIs 1. hold er nu halvt inde i sæsonen og her kan du læse lidt om sæsonen indtil nu

Vi er nu halvvejs i efterårssæsonen for klubbens 1. hold i serie 2 og vi må sige at det ikke er forløbet helt som vi havde håbet og troet på. Vi frister pt en tilværelse under nedrykningsstregen men heldigvis ser vi positive tegn på det er ved at vende.

Holdet startede ud for en måneds tid siden med en hjemmekamp mod Aalborg KFUM. En kamp hvor vi havde fint styr på det og planmæssigt kom foran, men hvor vi i 2. halvleg ikke formåede at lukke kampen. I stedet for kunne KFUM bringe sig foran og tage de 3 point. Kampen efter mod Vodskov IF blev desværre ikke meget bedre. Her var vi slet ikke klar og Vodskov IF vandt fortjent med 5-2 på Knald Hart Lane.

Vi skulle frem til tredje kamp i sæsonen før der ventede point. Udekampen mod Aalborg Freja blev vundet 4-3 efter vi dog var ved at sætte en 3-0 føring over styr.  Så håbede vi at det skulle vende men vi kom hurtigt ned på jorden igen da holdet tabte den efterfølgende kamp i Aabybro med 1-0. Her spillede vi dog en rigtig fin kamp og havde fortjent mere.

De sidste par kampe har vist stor forbedring og her er det også blevet til point. Først spillede vi 2-2 mod divisionsreserverne fra Jetsmark IF, et hold som nok er det stærkeste vi har mødt. Herefter tog vi til Storvorde i sidste weekend som inden kampen var placeret som nr. 1 i puljen. Selvom vi havde 5 af de normale startere ude (Thøger, Bette, Mariager, Jimmi og Steen) viste resten af holdet at der er kvalitet hele vejen rundt. En flot 2-0 sejr blev det til.

Vi har sat os selv under pres med den nuværende placering så der er ikke så meget at rafle om inden den sidste halvdel af sæsonen. Der skal hentes en del point og vi starter gerne på lørdag hvor vi skal en tur til Aalborg KFUM og hvor der er revanche til gode.

Til trods for de halvsløje resultater indtil nu, har vi dog stadig oplevet stor opbakning på hjemmebane såvel som udebane og fra spillertruppen skal der lyde stor tak for det.

Her kan du se den nuværende stilling i puljen:

Her kan du se holdets resterende kampprogram...

 

Status på 2. holdet i serie 4
Klubbens 2. hold har haft en fornuftig første halvdel af sæsonen efter oprykningen fra serie 5. En nuværende 4. plads med 9 point er meget tilfredsstillende og holdet har samtidig formået at spille rigtig flot fodbold og fået gode resultater. Målsætningen er overlevelse i rækken og kan holdet bevare det nuværende niveau ser det meget fint ud.

Sæsonen har indtil nu bl.a. budt på en flot 2-1 sejr ude over serie 3 nedrykkerne fra Gjøl, en 2-1 sejr ude mod Ørebro og hele 3 uafgjorte kampe.

Her kan du se den nuværende stilling i puljen:

Her kan du se holdets resterende kampprogram...

Luk