Menu

Succesfuld træningslejr overstået

image Spillere fra NUBI og Læsø Fodbold samlet for 5 år i træk
09. marts 2015 kl. 08:33
I weekenden var NUBIs seniorafdeling på den traditionelle træningslejr til Læsø

I weekenden var NUBIs seniorafdeling for 5. år i træk på træningslejr på Læsø som optakt til den kommende sæson. Igennem de sidste 7-8 år har flere af Læsø Fodbold spillere trænet med hos NUBI, da de er bosiddende i Aalborg området, og når de så skal spille kampe for Læsø Fodbold drager de nordpå.

27 spillere og trænere fra NUBI var af sted fra fredag til søndag og det blev som altid til en super tur hvor begge NUBI hold spillede kampe og også hvor det sociale blev dyrket internt i afdelingen, men også med vores venskabsklub fra Læsø.

Lørdag spillede vores 1. hold mod Læsø Fodbold serie 3. En kamp der endte 5-2 til NUBI. En kamp hvor især første halvleg fungerede meget godt og der var mulighed for flere scoringer. Morten Thøgersen stod for 4 af NUBI målene og John Martin Sørensen scorede det sidste. Sejren burde have været større uden der kunne være de store indvendinger mod det.

NUBIs 2. hold spillede ligeledes træningskamp på turen mod Læsø Fodbolds serie 5 hold. Her blev det til en storsejr på hele 10-1. Sejren kunne også her have været større endnu, hvis vi var lidt mere skarpe, men en god første træningskamp for 2. holdet.

Tak til Læsø Fodbold for lån af klubhus.

 

undefined

undefined

undefined

undefined

 

 

 

Luk