Menu

TRØF til Skotland

image
03. november 2016 kl. 09:47
I perioden 5. – 9. oktober 2017 går turen til Skotland.

Vi skal bo i byen Sterling, der ligger knap 50 km eller ca. 45 minutters kørsel nordvest for Edinburgh lufthavn. Vores hotel hedder ”The Golden Lion”. Se eventuelt mere på www.thegoldenlionsterling.com

 

Afrejse fra Aalborg med Norwegian  torsdag 051017 11.55
Ankomst København     12.40
Afgang København     13.40
Ankomst Edinburgh     14.30 GMT
Afrejse Edinburgh  mandag 091017 15.00 GMT
Ankomst København      17.45
Afgang København     19.00
Ankomst Aalborg     19.45

                           

Vi skal på heldagstur til Loch Ness, nærmere bestemt byen Fort Augustus. Vi sejler en tur på søen og nyder vores frokost, mens vi håber på at få et glimt af Nessie. Vi skal på sightseeing i Edinburgh, besøge et whisky-destilleri og måske den lokale fodboldklub, som hedder Sterling Albion og spiller i den fjerdebedste række. Skotland spiller VM-kvalifikationskamp hjemme på Hampden Park i Glasgow mod Slovakiet torsdag, den 5. oktober kl. 19.45 GMT, så der er ingen kampe i den bedste ligarække. Endeligt program senere.

Turen koster:

5.-9. oktober   kr. 4.300/person (baseret på minimum 30 deltagere)

Til sammenligning af prisen gav vi i 2012 kr. 4.550/person, da vi boede i Blackburn, hvor vi havde 3 overnatninger mod nu 4 overnatninger. I april i år gav vi kr. 3.400/person for 3 overnatninger i London. Denne gang er aftensmad inkluderet.

Denne pris inkluderer fly t/r som anført, dobbeltværelse på trestjernet hotel inklusive morgenmad og aftensmad, transport med bus t/r fra/til lufthavn samt bus til to udflugter som anført ovenfor. Prisen inkluderer ikke sejltur på Loch Ness, diverse entréer samt fodboldbillet(ter) og transport til/fra kampen(e).

Norwegian har bedt om hurtig respons, så derfor er en meget hurtig tilbagemelding, tilmelding og betaling af depositum absolut nødvendig.

Indbetal kr. 500 i depositum på TRØFs rejsekonto 7453 1067457 i Nordjyske Bank, så pengene er på kontoen senest onsdag, den 23. november 2016. Husk at anføre dit navn, så vi kan se, hvem der betaler.

Man kommer med i den rækkefølge, man tilmelder sig.

 

Luk