Menu

TRØF turen til Skotland

image
23. oktober 2017 kl. 10:25
I starten af oktober 2017 var TRØF på tur til Skotland. Ord og billeder er her fra Præsidenten...

 

Skottepostej

- i ord og billeder

 2017

 

der er én der er to der er fyrre på tur

mon Nessie nu ligger og venter på lur

Boonekamp skrottet og Underberg venter

inden Norwegian om bord os henter

 

i hovedstaden kommer der så en skipper

det vist i ham efter Mick Jagger stadig gipper

i Edinburgh er søde Mairi som guide helt parat

et skilt med NUBI-logo har lavet – det er da klart

 

den gyldne løve i Stirling er vores hotel

lidt godt og måske lidt skidt – sådan er del vel

til landskamp på Hampden straks det går

mon Skotland nu den andenplads får

 

et mål i sidste minut så tribunerne gynger

46.000 for fuld udblæsning Loch Lomond synger

15 danske vikinger på stadion det nyder

nakkehårene sig rejser når sækkepiben lyder

 

på hotellet er der 3 retter af dit og dat

Scottish breakfast virker måske en anelse fladt

Proppens favoritter er ikke fisk og vegetar

mor Sonja kom og hjælp – så jeg ej det forkerte ta’r

 

Edinburgh by med castle og det hele

søde Mairi så gerne med os vil dele

det lykkes præsidenten at redde et kram

og det endda inden drikkepenge kommer frem

 

et Skotland uden whisky har ingen gang på jord

så lidt efter chauffør Gavin ta’r os med lidt mod nord

Tullibardine med dråber så gyldne er vores adresse

mon nogen til køb af en flaske sig mon lader presse

 

så bliver det lørdag og dagens program er krig og historie

Wallace Monument og Bannockburn emmer af glorie

de mange trapper i tårnet dog nogen skræmmer

og en gallerik i Bannockburn vi virkelig fornemmer

 

Wallace med fornavnet William og Robert the Bruce

er skotske personer omgærdet af jubelbrus

Gavin med os sig nu føler ganske tilpas

Tennants for £2 – nu med øl vi giver den gas

 

frokost hjemme på løven og så står den på bold

til pokalkamp i Falkirk – men uden øl vi går kold’

der bliver kæmpet og tacklet så det slår gnister

men overblik og taktik ganske mange vist mister

 

aften- og natteliv i Stirling vi nyder

øl og levende musik er det der sig byder

skotternes humor og omgængelige hygge

er sager hvor vi danske os føler trygge

 

så bliver det søndag og tidligt ud i bus

flotte Glen Coe med bjerge og gus

for øjne og sjæl et betagende syn

frokost i Fort William – det er byen

 

Loch Ness er målet for vores tur

mon Nessie er sluppet ud af sit «bur»

præsidenten får lov at kilde hende på ryggen

de fleste andre ser vist bare skyggen

 

mørket har sænket sig da Stirling toner frem

en dejlig dag for de fleste man kan fornemm’

gode minder om Skotland i kø forhåbentlig står

så liren og fortællinger gode vilkår får

nu takker præsidenten så atter en gang

at tage med mig på tur I føler trang

jeg drives af og trives med fællesskabets ånd

lad os give hinanden en ordentlig hånd

 

  (Skrevet af Præsidenten efter Skotlandsturen 2017)